Frimureri

Frimureri

Det er nemt at spørge, “hvad er frimureri?”; men det er svært at svare på. Et muligt svar er, at det er sund og nærende åndelig føde, idet frimureri er en proces med personlig udvikling, som endda i praksis varer hele livet. Den interesserede, der går op sit frimureriske arbejde, vil aldrig vil føle, at han bliver helt færdig; han vil altid føle, at der er mere at forstå.

Den praktiske del af frimureriet er ellers nogenlunde simpel og til at forudse: Man bliver optaget i en loge i 1° og vil gennem en periode på omtrent 15-20 år gennem række forfremmelser kunne nå 10°, hvilket egentlig på mange måder minder om at gå i skole. Men alligevel er der meget mere i det, og selvom man har nået 10°, bliver man ved med at have fornemmelsen af, at der er mere at lære.

Frimureri er i Skandinavien baseret på et kristent grundlag, hvilket betyder, at man skal bekende sig til den kristne tro. Frimureriet gør dog på ingen måde det ud for at være en kirke, og kristendommen bliver ikke prædiket, som det sker i kirker. Men de frimureriske idéer og ritualer har baggrund i kristendommen, og frimureriet tager udspring i mange forskellige kristne tanker, skrifter og begivenheder, herunder bl.a. Det Gamle og Det Nye Testamente i Bibelen. Af denne grund kaldes frimureri af mange for konfirmationsundervisning for voksne mænd.

Der er endvidere en del historie i frimureriet, som er startet i oplysningstidens Europa, og har udviklet sig noget forskelligt i forskellige lande, dog med en tydelig, fælles kerne. Frimureri omfatter også filosofi og mystik, og man kan finde referencer til f.eks. både de gamle grækere og egyptere. Der er således rig mulighed for at fordybe sig, og det siges da også, at man aldrig bliver helt færdig med sin frimureriske rejse. Alene det at ritualerne er hemmelige, så man ikke på forhånd ved, hvad der sker ved optagelsen eller de efterfølgende forfremmelser, gør, at der hersker en uudtalt spænding.

Et andet, men afgjort ligeså vigtigt aspekt ved frimureri er det sociale. Frimurerbrødre mødes ofte ugentligt og ligesom jævnlige møder i foreninger, klubber eller lignende har et socialt aspekt gælder det også for frimureri. Vi mødes, har det rituelle indhold, og vi spiser herefter et måltid mad sammen under hyggelige former, der for så vidt kunne foregå i helt andre rammer. Og hvis man på sin vej skulle komme forbi en fremmed loge, om det så blot er i en anden landsdel, eller det er i et andet land, vil man altid med det samme føle sig hjemme.

Er frimureri noget for dig?

Ligesom spørgsmålet “hvad er frimureri?” er svært at svare på, er det også svært at svare på om frimureri er noget for den enkelte. Det vigtigste første spørgmål at stille sig selv er egentlig, om man har tid til det. For at få et reelt udbytte at være medlem af en loge, kræver det, at man har tid til at møde op. Langt de fleste loger mødes ugentligt i vinterhalvåret, og selvom der på ingen måde er mødepligt, bør man have tid til at komme mindst et par gange om måneden. Man bør også have det sådan, at man kan prioritere en aften i logen højere end en aften foran fjernsynet eller højere end en aften med en god bog. Frimureri skal dog aldrig blive prioriteret over familieliv og job, og såfremt man ikke har den nødvendige luft i kalenderen, f.eks. på grund af nyt job, børn, eller andet, så er det bedre, at vente med at søge optagelse. De fleste er nok mellem 30 og 50 år gamle, når de optages.

Ud over tid skal du have lyst til fordybelse og have lyst til at betragte rituelt arbejde som en spændende udfordring. Du skal ikke regne med, at du får noget forærende; der er ikke nogen facitliste, og der er ikke nogen dogmer. Logearbejdet er for dig, hvad du selv får ud af det, og hvordan du selv tolker, det du ser og hører. Hvis du har højskolesangbogen, bibelen eller måske begge bøger stående i din bogreol, kan det måske være et tegn på, at du også vil finde frimureri interessant.

Du kan finde flere oplysninger på Den Danske Frimurordens hjemmeside eller på hjemmesiden for min Johanesloge og du er meget velkommen til at kontakte mig. Der er mange loger spredt rundt i Danmark, og alle holder jævnligt møder, hvor man informerer om frimureri.

Mit frimureri

Frimureriet under Den Danske Frimurerorden er ligesom i de øvrige skandinaviske lande baseret på det såkaldte Svenske System, der er inddelt i tre skifter. I det midterste skifte, Andreasskiftet, findes fem loger i København, og jeg er et meget aktivt medlem af Skt. Andreaslogen Cubus Frederici Octavi. Vi mødes hver onsdag aften kl. 18:30-23:00 i den omtrentlige periode fra midten af september til midten af april, undtaget hen over jul og nytår.

Du er meget velkommen til at kontakte mig på email såfremt du ønsker mere information.

Du kan også læse mere i wikipedia-artiklen på englesk om Swedish Rite, som jeg har bidraget en del til.

Bemærk venligst, at ovenstående er mine personlige betragtninger over frimureri.